Det er ved at være længesiden, at er virkelig er kommet nogle topresultater fra de bedste danske golfspillere. Thomas Bjørn har uden tvivl været en af de bedste golfspillere i Danmark nogensinde, men skaderne har efterhånden haft godt fat i den gode Hr. Bjørn, der efterhånden må se sig længe om efter en ny titel.
Heldigvis er der håb forud med de unge golfspillere, og senest har den unge Lucas Bjerregaard faktisk leveret et rigtig godt resultat ved Rocco Forte Open.
Danskere lå delt i spidsen indtil 3. runde, hvor han gled et par placeringer ned, men han var ikke uden chance for at nå en topplacering på sidste dagen. Desværre var danskeren uheldig med sine putts på afgørende huller, og dermed måtte han nøjes med en flot 5. plads.
Ved Rocco Forte Open i Sicilien var der også deltagelse af flere andre danske spillere. I alt deltog seks danske spillere, og den dårligst placerede var Søren Kjeldsen, der endte på en 154. plads.
Et af de største danske håb er Thorbjørn Olesen, men danskeren havde ikke held i køllerne, og han måtte nøjes med en 87. plads. Rutinerede Thomas Bjørn sluttede turneringen på en 41. plads, mens den altid ydmyge Jeff Winther sluttede turneringen på en 14 plads. Dette kom i land efter to super runder på 3. og 4. dagen, hvor han gik i hhv. 65 og 66 slag.
Den bedste dansker var Lucas Bjerregaard, der sluttede i -14 på en 5. plads.
Hvordan ser det ud for fremtiden?
Kigger vi på den officielle World Golf Ranking, så er det Thorbjørn Olesen, der er rangeret som den bedste dansker på en 119 plads. Lukas Bjerregaard rykkede et pænt skridt op på ranglisten med sin placering, hvor han nu er placeret som nr. 180.
Der er derfor ingen tvivl om, at det er lige netop de to spillere, der skal holdes øje med i fremtiden, hvis man har øjnene på dansk golf.