SIF rykker ikke ned: – Her er oddsene!

Med kun to kampe tilbage af puljespillet i denne første Superliga med den nye struktur, ser det rigtigt godt ud for vores allesammens Silkeborg IF. Mens de fleste havde dømt SIF ude efter sæsonen, ser det nu ud til, at klubben klarer frisag, og kan se frem til endnu en sæson i den bedste danske fodboldrække.

Vi har kigget på odds på en SIF nedrykning hos Danske Spil, hvor det – til trods gårsdagens nederlag på 1-2 til Viborg – ser ud til at SIF skal have et år mere i “Suppen”.

Odds 15 på direkte nedrykning

Esbjerg, AGF og Viborg er favoritterne til at tage turen direkte ned i 1. division via den 14. plads, som alle klubberne i nedrykningsspillet lige nu forsøger at undgå. For at ende på 14. pladsen skal man:

  1. Ende som nr. 3/4 i puljespillet
  2. Tabe over to kampe til nr. 3/4 fra den anden pulje
  3. Tabe den afgørende finale over to kampe mod taberen af den anden “semifinale”

Silkeborg IF kan altså tabe de næste fem kampe, og stadig klare frisag, hvis man blot vinder den sjette kamp stort nok. Der er langt derned for SIF, som da også giver odds 15.00 til at rykke ned som nr. 14.

Én sejr kan sikre endnu en sæson

Silkeborg er nu i så gunstig en situation, at man kan sikre sig overlevelsen ved at vinde bare én af de to sidste kampe i puljespillet. Her venter der os en gyser af kaliber, når De Hviiie fra Aarhus kommer forbi Silkeborg Stadion, hvor SIF med en sejr så godt som sikrer 2. pladsen i puljen.

Glipper det mod AGF, og SIF taber, bliver det for alvor spændende i sidste runde af puljespillet, hvor SIF skal en tur til Aalborg og møde AaB, mens AGF møder Viborg hjemme i Aarhus.

Læs også: Få en god odds bonus

Intet er afgjort endnu, men Silkeborg har unægteligt de bedste kort på hånden ift. overlevelse i det interne opgør mod AGF og Viborg i puljen. AaB har kursen sat mod Europa Kval’en, men er for såvidt også stadig i risikozonen for at rykke ned. AaB kan nemlig stadig ende på 3. pladsen i puljen, og dermed skulle ud i playoff kampe for at undgå nedrykning. Skulle AaB helt sensationelt ende med at rykke ud som nr. 14, udløser det odds 3.00.

AaB møder dog AGF i Aarhus i næste runde, og med en sejr til AaB vil AGF være sikre på nedrykningsplayoff-kampe, mens AaB ikke længere kan rykke ned.

Var der nogen der sagde smæk på spændingen i den nye Superliga?